Oprettet 27. februar 2019
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Er du grundig og interesseret i at arbejde i et team, som har det fælles mål at levere høj kvalitet til kunder og kolleger og kan du tænke dig at deltage i testen af vores website og app løsninger?

Om jobbet

Hos BoligPortal lægger vi et stort arbejde i at sikre os vores webside www.boligportal.dk og tilhørende aps til iPhone og Android er så velfungerende som muligt.

Vores udviklingsafdeling består af 8 udviklere, der løbende leverer ny funktionalitet, der skal testes, inden det sendes ud til vores kunder. QA teamet består af en leder og 6 studerende, som arbejder tæt sammen med udviklerne. Du vil blive en del af dette fantastiske team.

Et studiejob i QA teamet indebærer en afvekslende arbejdsdag med naturlig fokus på grundig test, men også deltagelse i afdelingsmøder og aktiviteter.

Som studerende vil du indgå på lige fod med dine øvrige kolleger i teamet og organisationen, og vi forventer derfor, at du tager medansvar for den daglige arbejdsindsats samt bringer din unikke viden fra dit studie og din baggrund i spil i konteksten af vores løsninger til kunderne.

Om dig

Vi søger studerende på en videregående uddannelse, med minimum 1½ år tilbage af studiet, som ønsker at arbejde 2 dage om ugen. Det er derfor et krav, at du har min. en undervisningsfri dag om ugen og gerne flere.

Vi forventer desuden, at du blandt andet:

  • Har gode tekniske færdigheder og interesse for teknik/web
  • Arbejder struktureret og effektivt, med et skarpt øje for detaljer
  • Er initiativrig og nysgerrig med et naturligt drive
  • Kan bevare overblikket i en dynamisk/travl hverdag
  • Kan tænke kreativt og teste nye funktioner med slutbrugeren for øje
  • Har gode engelskkundskaber og kan formulere dig kort og præcist
  • Taler/skriver flydende dansk

Kendskab til de basale principper i hjemmesiders opbygning og funktionalitet er en fordel.

Om os

Hos BoligPortal vil du få engagerede kolleger, som både brænder for hver deres fagområde og for virksomhedens fælles mål. Kulturen bærer præg af en uformel omgangstone samt rammer frem for regler. Vi har et godt sammenhold, der bunder i gensidig respekt og fleksibilitet.

Vi har et inspirerende fagligt miljø, hvor tværfagligt samarbejde og intern vidensdeling er en selvfølgelighed. Vi stiller høje krav til os selv og hinanden og ser det som et fælles ansvar, at opgaver bliver løst på bedst mulig måde.

Vi arbejder agilt, og vi lægger stor vægt på, at de enkelte medarbejdere i teamet deltager i planlægningen af de kommende dages arbejde. Dette giver et stort team-commitment, og det forventes derfor også, at du er en team-player.

Ansøgning og spørgsmål

Er du vores nye kollega, så send din motiverede ansøgning, CV og evt. referencer/udtalelser til Louise Vestergaard via knappen "Send ansøgning". Her er du også meget velkommen til at sende eventuelle spørgsmål vedr. stillingen. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Jobsamtaler afholdes løbende.

Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job