Har du lyst til at arbejde med kundeservice i en IT-virksomhed med fart på, og er du en struktureret og empatisk teamplayer? Så er du vores nye kollega.
Om jobbet
Som kollega i vores kundeserviceteam kan du forvente en afvekslende arbejdsdag med både mundtlig og skriftlig kundekontakt, administrative opgaver som del af vores kvalitetssikring af indholdet på BoligPortal og inddragelse i virksomhedens igangværende projekter.
Kundeservice er omdrejningspunktet i dit arbejde, og din hovedopgave er at hjælpe vores kunder med de spørgsmål og problemstillinger, der løbende dukker op. Da vores kundebase består af både boligsøgende og udlejere, kan det være alt fra gode råd til ansøgninger og udlejningsannoncer til tekniske udfordringer og afmelding af abonnementer.
Som studerende indgår du på lige fod med dine øvrige kolleger i teamet. Du bliver repræsentant for virksomheden, og du får et stærkt mandat til at finde den bedste løsning for kunden indenfor virksomhedens retningslinjer.
Vi er et ungt og dedikeret team med stort sammenhold, som består af både fuldtidsmedarbejdere og studerende. Arbejdstiden vil dels være sammen med dine kolleger i dagstimerne, dels selvstændigt på hverdagsaftener og i weekender.
Om dig
Pga. udskiftning i teamet, da flere af vores kolleger afslutter studie til sommer, søger vi nu tre studerende, som har min 1½ år tilbage af deres videregående uddannelse og som ønsker at arbejde cirka 15 timer om ugen (vagter på 4-8 timers varighed fordelt på dags-, aften- og weekendvagter). Det er derfor et krav, at du har minimum en undervisningsfri dag om ugen.
Vi forventer desuden, at du:
Om os
Hos BoligPortal får du engagerede kolleger, som brænder for hvert vores fagområde og for at nå virksomhedens mål. Vi tilbyder et inspirerende fagligt miljø, hvor tværfagligt samarbejde og intern vidensdeling er en selvfølge, og hvor vi inkluderer hinanden i fremtidige planer, udfordringer og resultater.
Vi motiverer hinanden til at gøre vores bedste, og vi sørger altid for at have det sjovt imens. Vi spiser frokost sammen (vi har frokostordning), og vi prioriterer sociale begivenheder højt, hvilket under Covid-restriktioner har budt på online bingo og diverse challenges, men vi ser frem til senere i år igen også at kunne mødes fysisk til bordtennis i frokostpausen eller til fredagsbar og fejring af vores succes’er.
Er du vores nye kollega?
Er du vores nye kollega, så send din motiverede ansøgning, CV og evt. referencer/udtalelser via knappen "Send ansøgning". Ansøgningsfristen er 31. marts. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at få sendt din ansøgning afsted. Forventet opstart er ca. 1. maj 2021.
Ved spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe eller skrive til vores kundeserviceteam på tlf. 70208082 eller info@boligportal.dk, hvor dine potentielle kolleger kan hjælpe med svar.